Kabinebagage

Kabinebagage

Håndbagage

Med din nye yndlingskuffert bliver næste flyrejse en ren fornøjelse! Træd ombord på flyet med en kabinekuffert, der er let og robust og har nogle utroligt smarte opbevaringsløsninger. Få hjælp i vores håndbagageguide til at finde den rigtige taske til din næste rejse.

Kabinetasker til alle behov

Det er ikke altid let at vælge den rette kabinetaske. Vægt- og størrelsesgrænserne varierer fra flyselskab til flyselskab, og det kan være svært og forvirrende at overholde reglerne. Derudover skal man tænke over stil, farve, ekstrafunktioner, hvad der passer bedst sammen med ens øvrige tasker, PLUS alle de andre faktorer, man skal overveje: Foretrækker du en hård eller blød model? To eller fire hjul? Hvilken størrelse passer bedst? Med eller uden computerrum? Vi vil gerne hjælpe dig med at finde den perfekte kabinetaske, så hvis du læser videre, vil vi fortælle dig, hvad du skal overveje.

Hård eller blød taske?

En fordel ved hårde kabinetasker er, at de er mere vandtætte, hvilket er en egenskab, man vil sætte pris på, hvis man har prøvet at blive overrasket over regn og blæst på vej fra lufthavnen til hotellet. De hårde modeller er også mindre følsomme over for stød og yder en bedre beskyttelse, når der er bump på vejen. Bløde kabinetasker er derimod generelt lettere, hvilket betyder noget, når pakningen skal tilpasses til flyselskabets vægtbegrænsninger. Bløde tasker kan også være lettere at klemme ind trange steder. Visse modeller kan desuden udvides, så pakkepladsen øges, når det er nødvendigt.

Indvendige og udvendige opbevaringsløsninger

Når du rejser let, er det vigtigt, at du kan organisere pakningen på en god måde, så tag et ekstra kig på de indvendige opbevaringsløsninger i vores forskellige kabinetasker. Kontrollér, om tasken har indvendige rum, hvor du kan placere sko og snavset vasketøj, som du vil holde adskilt fra det rene og tørre tøj. En anden praktisk løsning er en indbygget vandtæt lomme til fugtige ting som f.eks. paraplyer og vaskeklude. Hvis du gerne vil passere hurtigt gennem lufthavnens sikkerhedskontrol, bør du kigge efter en kabinetaske med Checkpoint Wet Pocket. I denne aftagelige, gennemsigtige lomme kan du opbevare alle dine væsker og dermed lette processen. Hvis du rejser i arbejdsøjemed, foretrækker du måske en taske med et integreret rum til din computer eller tablet. Flere af vores modeller har denne praktiske funktion, som hjælper dig med at beskytte dine ting uden at skulle bære rundt på en separat computertaske. Noget andet, du bør overveje, er, om du har brug for at være opkoblet under rejsen. Nogle af vores taskemodeller har indbyggede USB-stik og powerbanks, så du kan være opkoblet, selv når du ikke har adgang til en stikkontakt. Udvendige lommer er også en praktisk funktion, der er værd at overveje. I de specialdesignede forlommer, der er på nogle af vores kabinetasker, kan du opbevare billetter, pas, telefon eller aviser, som du gerne vil have lige ved hånden. Med hensyn til hjulene bør du overveje, om du foretrækker at skubbe eller trække kufferten. Kabinekufferter med 4 hjul er perfekte på jævne underlag. Hvis du foretrækker at trække kufferten efter dig og forventer at skulle gå en del på ujævnt underlag, bør du i stedet vælge en kabinekuffert med 2 hjul.

Sikkerhed

Selvom kabinetasker normalt tages med ombord på flyet, skal du være omhyggelig med sikkerheden, så indholdet ikke kan stjæles. Vælg en kabinetaske med kombinationslås eller låsbare lynlåse. Hvis du rejser til USA, er det en god idé at kigge efter en kabinetaske med TSA-lås. Med en sådan lås kan tasken åbnes af amerikanske toldere uden at blive beskadiget.

Mål og vægt

Flyselskaber opkræver ofte ekstra gebyrer af passagerer med for stor eller tung håndbagage. Med vores smarte håndbagageguide kan du undgå det ved at tjekke, hvad der gælder for det flyselskab, du rejser med. I guiden finder nogle modeller for hvert flyselskab. Derfor skal du se, hvad der gælder, inden du tager afsted, og holde dig opdateret om de seneste regler. Uanset om du flyver med British Airways, Ryanair eller Emirates, har vi en kabinetaske, der passer til dig!