Garanti og reparationer

HVAD DÆKKER SAMSONITES GARANTI?

Samsonites garanti dækker materiale- og fabrikationsfejl i den periode, der er angivet i garantien. Den dækker ikke skader, der opstår som følge af normal slitage, forkert brug (såsom transport af usædvanlige ting), forsømmelighed, uheld, skrabeskader, ekstreme temperaturer, opløsningsmidler, syre, vand eller transportskader (af f.eks. flyselskaber).
Hvis der opstår et problem med dit Samsonite-produkt, og dette problem skyldes en materiale- eller fabrikationsfejl, reparerer vi enten dit produkt eller udskifter det med et nyt. En sådan reparation eller udskiftning sker for vores regning, herunder alle omkostninger i forbindelse med returnering af det reparerede produkt til dig. Du skal dog selv afholde eventuelle omkostninger i forbindelse med transport af produktet til et Samsonite-servicecenter. Hvis du ønsker at læse vores fulde garantibetingelser, skal du klikke her.

HVILKE DOKUMENTER SKAL JEG BRUGE I FORBINDELSE MED ET GARANTIEFTERSYN?

For at få garantiservice skal du bruge en kopi af din originale kvittering eller en kopi af din online ordrebekræftelse.

KAN JEG FÅ MIT PRODUKT REPARERET, HVIS DEFEKTEN IKKE ER DÆKKET AF GARANTIEN?

Ja, vi tager med glæde et kig på dit Samsonite-produkt. Vores autoriserede reparationscenter undersøger din kuffert og informerer dig om omkostningerne før reparationen, så du kan oplyse os, om du ønsker at betale omkostningerne eller ej. For at få nærmere oplysninger om vores reparationscenter skal du klikke her.

JEG HAR KØBT MIN KUFFERT I ET ANDET LAND/PÅ ET ANDET KONTINENT. ER MIN GARANTI GYLDIG OVERALT?

Ja den er! Samsonites garanti er en global garanti. Det betyder, at den er gyldig overalt, og at du kan få dit produkt repareret hos et hvilket som helst Samsonite-servicecenter i verden. Sørg for at gemme dit købsbevis og/eller en kopi af din ordrebekræftelse.

HVOR KAN JEG FÅ REPARERET MIN SAMSONITE-BAGAGE?

Dit Samsonite-produkt kan repareres på et autoriseret Samsonite-reparationscenter. Hvis du skal have garantiservice, skal du sørge for at have en kopi af din oprindelige kvittering eller ordrebekræftelse og tage den med dig. For at få nærmere oplysninger om vores reparationscenter skal du klikke her.

HVAD GØR JEG, HVIS MIN KUFFERT ER BLEVET BESKADIGET EFTER EN FLYREJSE?

Hvis din bagage er blevet beskadiget efter en flyrejse, råder vi dig til at fremsætte erstatningskrav over for flyselskabet ved ankomsten. Det kan du normalt gøre ved serviceskranken i bagageudleveringsområdet. Flyselskabet kan være erstatningspligtigt for skaden og tilbyder dig muligvis en reparation, en ny kuffert eller kompensation. Sådanne skader er ikke dækket af Samsonites garanti, men vi kan give dig de nødvendige dokumenter eller reparere skaderne, hvis det er nødvendigt. For at få nærmere oplysninger om vores reparationscenter skal du klikke her.

HVAD GØR JEG, HVIS MIN KUFFERT ER BLEVET BESKADIGET HOS ET ANDET TRANSPORTSELSKAB (BUSSELSKAB, TOG ...)?

Ligesom du kan fremsætte erstatningskrav over for flyselskaber ved ankomsten, kan du også fremsætte erstatningskrav over for andre transportselskaber for at få korrekt erstatning for din beskadigede bagage. For at få nærmere oplysninger om vores reparationscenter skal du klikke her.

Hvordan registrerer jeg mit produkt?

Du kan registrere alle dine Samsonite-køb på vores mysamsonite-platform.
Alle produkterne vil blive vist på din produktoversigt, hvor du kan finde mere information om det specifikke produkt, f.eks. låseanvisninger, se din garanti og anmode om service, f.eks. personlig tilpasning.
Der er også mulighed for at downloade dit købsbevis, hvis du nogensinde får brug for det.
Du kan starte her: MY SAMSONITE
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål?
kontakte os